Hvem er
Nicklas Anvig
Hands-on Creative Director, Art Director, Designer og Filmmaker.
Jeg har brugt det meste af mit arbejdsliv på idéer, kampagner, brands, film og digitale oplevelser. Først på bureauer, siden hos VisitDenmark og i dag som selvstændig.
Fra brief til færdig.
Og en hel del ting derimellem.
Jeg kan udvikle idéen, sætte den kreative retning og skabe det visuelle univers. Men jeg kan også skrive, designe, filme, klippe og få det hele ud ad døren.
Brief → Indsigt → Idé → Koncept → Kreativ retning → Produktion → Levering
Jeg kan hoppe ind ét sted. Eller blive hængende hele vejen.
2024 → nu
Selvstændig.
Igen.
I dag arbejder jeg med virksomheder, destinationer og bureauer på tværs af Creative Direction, kampagner, design, film og content.Nogle gange som den kreative makker på projektet. Andre gange som ham, der både finder idéen, optager filmen og sidder med exportbaren lidt senere end planlagt.
2016 → 2024
Otte år med Danmark som kunde.
Som Digital Art Director hos VisitDenmark arbejdede jeg med at markedsføre Danmark internationalt.Det blev til kampagner, digitale løsninger, design og rigtig meget film. På tværs af markeder, kulturer og sprog.Det er nok også her, min kærlighed til destinationer, steder og historier for alvor stak af.
50+
Film & videoproduktioner
15+
Internationale kampagner
8
Markeder
1
Danmark
Før det
Bureauårene.
Før VisitDenmark brugte jeg en god del år på bureau.
Masser af briefs. Masser af deadlines.
Formentlig også lidt for mange korrekturrunder.
Ogilvy, Enfatico, Wunderman, McCann, DDB, Adpeople, Brandhouse, &Co, Wibroe Duckert & Partners, Hjaltelin Stahl, Umwelt
og et par stykker mere.
Arbejde er trods alt ikke det hele.
Når jeg ikke sidder foran en skærm eller står bag et kamera, er der en ret god chance for, at jeg står i et køkken.
Jeg er den slags madnørd, der sagtens kan bruge halvanden time på aftensmad en tirsdag og allerede planlægger næste ferie ud fra, hvor man kan spise.
Ellers står jeg på et paddleboard, tager afsted i campervanen eller finder på et eller andet projekt, som sandsynligvis var tænkt til at være meget mindre, da jeg begyndte.
Jeg har fået at vide, at jeg er svær at få i dårligt humør.
Det vælger jeg at tage som en kompliment.